Privatsparekassen i Skive var navnet, da Skive Sparekasse blev stiftet den 14. marts 1857.
Gennem sin lange historie blev sparekassen et stort og godt pengeinstitut med omkring 200 medarbejdere, inden den i 1989 blev omdannet til et bankaktieselskab, der fik navnet Sparbank Vest. I forbindelse med omdannelsen blev sparekassens kapital overført til en erhvervsdrivende fond: SKIVE SPAREKASSES FOND.

Fonden blev stiftet den 15. august 1989 og navnet blev senere ændret til SPAR VEST FONDEN.
Med sigte på at forrente kapitalen bedst muligt, blev der gennem tiden investeret i bl.a. erhvervsvirksomheder og ejendomme i både ind- og udland.
SPAR VEST FONDEN var storaktionær i Sparbank, indtil banken i 2012 blev fusioneret med Spar Nord Bank. SPAR VEST FONDEN har i dag mulighed for at foretage uddelinger af kapitalen til almennyttige og velgørende formål på Skive-egnen.

Kontakt:

Karl Otto Jessen
Mobil: 29436949

Peter Højsgaard
Mobil: 6091 9815